1. Påtegning

Årsrapporten omfatter regnskabet forRibe Stift, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabs-væsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2019) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.

2. Beretning

2.1. Præsentation af stiftet

Et stift er en geografisk forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet. Stiftet finansieres bevillingsmæssigt af Fællesfonden og modtager derudover tilskud fra staten til aflønning af hovedparten af stiftets sognepræster hvoraf staten betaler 40%. Herudover finansieres en lille del af præsterne som finansieres 100 % fra Fællesfonden – kaldet fællesfondspræster.

Folkekirken i Danmark er inddelt i 10 stifter. Kirken i Grønland er også et stift i folkekirken. Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening).

Ribe Stift er et geografisk stort stift, der strækker sig fra Bur Sogn i nord (Holstebro Kommune) til Ubjerg i syd (Tønder Kommune). Stiftet består af 8 provstier, 106 pastorater og 200 sogne, 173 menighedsråd og 153,75 årsværkspræster, heraf 8 provster.

Teologisk er kirken i Ribe Stift rammen om:

• vedkommende formidling af evangeliet
• engageret og inspirerende dåbsoplæring og kristendomsoplysning
• medmenneskelig omsorg
• tilværelsestolkning i åben dialog
• god kirkelig forvaltning

Stiftsadministrationernes virke kan opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning: Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.
2. Folkekirkens styrelse: Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.
3. Folkekirkens personale: Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.
4. Folkekirkens økonomi: Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.
5. En del af ovennævnte opgaver er placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

Stiftskontorcheferne anbefalede i 2012 biskopperne, at der udover Folkekirkens Administrative Fællesskab skulle etableres 4 fagcentre indenfor stiftsadministrationerne, hvilket biskopperne tiltrådte. De 4 fagcentre skulle etableres indenfor områderne:

• Kapitaladministration/gravstedsregistrering (KAS/GIAS) ved Viborg og Århus stifter
• Kirkefunktionærlønninger i FLØS ved Roskilde, Ribe og Haderslev stifter
• Præstelønninger i FLØS ved Fyens stift, herunder stiftsadministrative lønninger i tilknytning til Folkekirkens Adm. Fællesskab i Lolland-Falsters stift
• Screening af plansager ved Aalborg stift

Formålet var en kvalitetsforbedring i opgaveudførelsen, og på sigt en effektivisering af driften.

Sideløbende med dannelsen af de 4 fagcentre blev der etableret en forsikringsenhed i Københavns og Helsingør stifter.

Stifternes Løncenter for Menighedsråd (SLM) blev etableret i 2016 med afdelinger i Ribe, Haderslev og Roskilde.  Centret ledes af kontorcheferne i Ribe, Haderslev og Roskilde, med en af biskopperne udpeget ansvarlig.

Mission

Det er Ribe Stifts mission på det kirkelige område at understøtte kirkens liv og vækst lokalt på menighedsrådsniveau og på provstiniveau.

Stiftsadministrationens mission er på den ene side at løse de opgaver, som er delegeret til stifterne og på den anden side at understøtte biskoppens teologiske arbejde i forhold til præster, provster, menighedsråd og stiftsråd.

Vision

Ribe Stifts vision kan ses i nedenstående figur.

(firguren vises ikke her på siden, kun i selve rapporten)

Biskoppen har i samarbejde med stiftsrådet og provsterne fra januar 2020 igangsat en ny visionsproces med inddragelse af et bredt spekter af aktører med henblik på at opdatere visionen for Ribe Stift. Processen forventes at være afsluttet og en ny vision vedtaget i 2021.

Stiftsadministrationen:

Stiftsadministrationernes opgaver har ændret sig de seneste år. Der er derfor stor fokus og bevågenhed på den tværgående opgaveløsning på tværs af stiftsgrænser, men også i relation til opgaveløsningen i forhold til stiftets provstier. Det gælder både i forhold til centre og i forhold til stiftsadministrationens myndigheds-, service- og konsulentopgaver.

Det er vores vision, at vi fortsat, har en høj kvalitet i opgaveløsningen og til stadighed får udviklet redskaber, der både kan understøtte en god trivsel i stiftsadministrationen og et mere udadrettet blik på de samarbejdspartnere, der har brug for vores hjælp og ekspertise.

Kerneopgaver

Stiftets kerneopgaver omfatter:

• Præster og provster –løn og ansættelse
• Stiftsadministration

Stiftsadministrationens virke kan endvidere opsummeres i en række hovedformål:

1. Rådgivning:

Stiftsadministrationerne yder juridisk og administrativ rådgivning til biskopperne i sager vedrørende præster og menighedsråd. Herudover rådgives menighedsråd og provstiudvalg i forbindelse med byggesager, herunder igangsætning af byggesagen. Stiftsadministrationerne er servicefunktion over for stifternes provstiudvalg i lejesager, ved køb og salg af præsteboliger, i sager vedrørende bortforpagtning af præstegårdsbrug, ved køb og salg af arealer til brug for kirke og kirkegård og andre ad hoc opgaver. Stiftsadministrationerne rådgiver menighedsråd og provstiudvalg i personalesager og økonomiforhold. Der ydes endvidere rådgivning vedrørende gravstedsområdet, herunder kirkegårdsvedtægter og – takster.

1. Folkekirkens styrelse:

Stiftsadministrationerne varetager administrative opgaver for biskopperne i relation til rammerne for den kirkelige betjening af folkekirkens menigheder, herunder gives juridisk vejledning til biskopperne i sager om brug af folkekirkens kirker, fortolkning af menighedsrådsloven og menighedsrådsvalgloven og ansættelsesretlige forhold for præster. Stifterne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsøvrighederne i forbindelse med godkendelsessager vedrørende kirker og kirkegårde, tilsynet med menighedsrådene og behandling af plansager. Stiftsadministrationerne varetager sekretariatsfunktionen for stiftsrådene. Stiftsadministrationerne samarbejder med Kirkeministeriet, Landsforeningen af Menighedsråd og andre kirkelige institutioner om folkekirkelige udviklingsopgaver m.v. Stiftsøvrighederne varetager sammen med provstiudvalgene tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Stiftsadministrationerne administrerer folkekirkens forsikringsordning for anlæg og ansatte i folkekirken.

1. Folkekirkens personale:

Stiftsadministrationerne udfører administrative opgaver i forbindelse med de ansatte ved kirker og kirkegårde samt på præsteområdet, f.eks. godtgørelse og lønforhold. Gennem Folkekirkens Lønservice (FLØS) varetager administrationerne i stifterne lønservice for menighedsrådenes ansatte. Endvidere administreres løn og tjenstlige ydelser for præsterne, stiftspersonale og pensionsudbetalinger til fratrådte kirkefunktionærer. Herudover ydes bistand i sager om personaleforhold ved kirker og kirkegårde i forbindelse med ansættelse, lønfastsættelse og afskedigelse.

1. Folkekirkens økonomi:

Stiftsadministrationerne varetager budget- og regnskabsopgaver i forbindelse med forvaltning af bevillinger fra fællesfonden, stiftsbidraget og stiftskapitalerne.

En del af ovennævnte opgaver er som nævnt placeret i stiftsadministrative centre, dette gælder f.eks. lønservice for menighedsrådenes ansatte, præster og administrativt ansatte i fællesfonden, regnskabsopgaver vedr. fællesfond, stiftsbidrag og stiftskapitaler, screening af plansager, samt administration af folkekirkens forsikringsordning.

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

Ribe Stiftsadministration har været udfordret af en stor udskiftning i medarbejderstaben i 2019. Det drejer sig om, at en HR- og kommunikationsstilling var vakant fra november 2018 til 1. maj 2019, 2 jurister fik nyt job og fratrådte deres stillinger hhv. 1. februar og 1. april 2019, bispesekretæren gik på pension den 1. maj 2020 og en lønmedarbejder fik nyt arbejde fra den 1. juni 2019. Dertil kommer at 2 af de nyansatte medarbejdere har været langtidssygemeldte. Det har betydet, at

• Stillinger har været vakante
• Opgaver er midlertidigt varetaget af vikarer
• Oplæring af såvel vikarer som nye medarbejdere

Dertil kommer at de ledelsesmæssige kræfter har ud over har været anvendt i arbejdet med stiftsanalysen, hvor både biskop og stiftskontorchef har spillet en aktiv rolle. Stiftsanalysen resulterede i et ministeroplæg og en ny bevilling til stifterne for 2020.

Og det har naturligvis haft en afsmittende indvirkning på opgavevaretagelsen med hensyn til overholdelse af tidsfrister, forlænget sagsbehandlingstid, fordi nye medarbejdere først skulle læres op, ligesom der er gået tid for de tilbageværende medarbejdere, til at oplære nye.

Den store personaleomsætning har givet anledning til tæt dialog med medarbejderne om ledelse og opgavevaretagelse, ligesom det har været direkte medvirkende ti, at projektet ”Kvalitet i Ribe Stift” er blevet sat i gang. Der bliver her sat fokus på både arbejdsgange, kvalitet i afgørelser og kommunikation både internt og eksternt. Der ud over har vi fortsat implementeringen af en ny kommunikationsstrategi med etablering af Facebook, ny hjemmeside og aktivering af DAP’en til såvel provster, præster og menighedsråd.

Disse tiltag samt stor imødekommenhed og hjælpsomhed fra stiftsadministrationens ”gamle” kolleger har betydet, at vi har fået et god, sammentømret og ikke mindst udviklingsorienteret medarbejderstab i Ribe Stift.

Stifternes løncenter for menighedsråd er i løbet af 2019 kommet ind i ”daglig drift”, og med medarbejderudskiftning i Roskilde, har Ribe fået Fyens stift tilbage. Derfor behandler løncentrets Ribe afdeling nu løn for Aalborg, Ribe, Fyen og Lolland-Falster stifter.

Årets såvel faglige som økonomiske resultater skal ses i tæt sammenhæng med at stiftsadministrationen i 2019 havde stor udskiftning i medarbejderstaben. Stiftet nåede kun delvist i mål på byggesagerne, og dette skyldes dels at konsulenterne var meget hurtige til at komme med deres udtalelser, og dels at antallet af byggesager var væsentligt lavere i 2019 end i 2018.

På uddannelseskonsulentens område har det vist sig, at være et stort aktiv at have en præst, der kan være nye præster behjælpelig med at få erfaringer med præstegerningen ligesom hun fungerer som et vigtigt bindeled mellem præst, menighedsråd og provst. Det har imidlertid vist sig, at den model, der er udarbejdet med fordel kan justeres, så flere enkeltdele falder i andet år af introduktionen.

Sagsbehandlingssystemet F2 blev implementeret i 2018, men er et meget komplekst system, som kræver løbende opfølgning, opdatering og efteruddannelse. I 2019 har der været fokus på at gøre alle brugere kompetence og fortrolige med det nye sagsbehandlingssystem. Det er lykkedes.

Det vi i 2018 forventede skulle blive en konsolidering af teamsamarbejdet i hhv. præsteteamet og byggesagsteamet udviklede sig på grund af personaleudskiftningen til et fokus på kvalitet i opgavevaretagelsen med fokus på følgende kvalitetsparametre:

• Korrekt sagsbehandling, rådgivning og afgørelser
  • Forpligtende samarbejde
  • Tydelige arbejdsgange
  • Udvise kvalitet
  • Fælles ansvarlighed for opgaverne

Hver enkelt medarbejder og hvert enkelt team arbejder videre med udgangspunkt i disse kvalitetsparametre også i 2020 med henblik på at gøre dem til en måde både at tænke og at arbejde på.

2.2.1.1. Administration af præster og provster samt stiftsadministration

 Præstebevillingen har ikke været fuldt udnyttet i 2019. Det skyldes først og fremmest, at der har været en række vakante embeder. Det skyldes blandt andet manglen på ansøgere til præstestillingerne og deraf følgende genopslag, en ændring i pastoratstrukturen samt at en enkelt præstebolig ikke var klar.

Vakancerne har fortrinsvist været dækket af vikarer, hvoraf en er ansat som fast vikar i stiftet, og ellers har der været tale om anvendelse af emeriti og præster, der er mere løst tilknyttet arbejdsmarkedet.

Antallet af møder mellem biskoppen og provsterne var i 2019 sat op til 7 møder. Der blev afholdt 6 møder. Baggrunden for en tættere kontakt er dels at samarbejdet mellem de enkelte provstier har udviklet sig, ligesom det er vigtigt, at fælles eller ensartede udfordringer drøftes på tværs af provstier.

2.2.1.2. Centeradministration

Siden januar 2018 har menighedsrådenes lønadministratorer selv kunne indtaste oplysninger om f.eks.  løn, tillæg og pension til de ansatte, direkte ind i lønsystemet. Ibrugtagningen af denne funktion i det nye lønsystem fra KMD gav de tre løn-stifter Haderslev, Ribe og Roskilde en ny og omfattende opgave med at yde support til menighedsrådenes lønadministratorer.  2019 har været præget af at løncentermedarbejderne nu selv har fået bedre tag på anvendelsen af det nye lønsystem, der hver måned beregner løn til ca. 30.000 ansatte, som lønnes af blandt andre folkekirkens menighedsråd. Udarbejdelsen af de mange nødvendige vejledninger i brug af systemet er på plads og deltagelsen som medaktør i forbindelse af den nødvendige tilretning af systemet efter ibrugtagningen og ved implementering af udestående systemkrav i henhold til den indgåede kontrakt i samarbejde med Folkekirkens it-kontor og KMD er ved at være tilendebragt. Dette har samtidig betydet, at der er blevet frigjort ressourcer til at udbyde undervisning i brug af systemet men også at der er sket en justering af antallet af medarbejdere i løncenteret.

Der har i løbet af året været afholdt fælles centermøder for alle løncenterets medarbejdere i Odense, ugentlige fredagsmøder på Skype og interne driftsmøder med henblik på erfaringsudveksling, og oparbejdelsen af en fælles viden og systemhåndtering. Derudover har ledelsen afholdt månedlige ledelsesmøder ligesom, der har været holdt møder med deltagelse af biskopperne fra de tre løn-stifter med henblik på at styrke samarbejdet.

Der har i flere sammenhænge blandt andet i samarbejde med Folkekirkens IT og Kirkeministeriet været arbejdet med at tilvejebringe det formelle grundlag for løncenterets virke. Arbejdet med dette er næsten faldet på plads i forbindelse med afslutningen af arbejdet med stiftsanalysen. Ligesom strukturen for centerets organisering på tre destinationer med samme antal lønmedarbejdere er faldet endeligt på plads

Stiftskontorchefen i Roskilde var i 2019 udpeget som ansvarshavende centerleder og har i den forbindelse indgået i programledelsesmøder og anden mødeaktivitet i relation til SLM. Fra årsskiftet overgår centerledelsen til stiftskontorchefen i Haderslev stift.

2.2.1.3. Ledelsesmæssig vurdering

Set i lyset af de personalemæssige udfordringer er det ledelsens vurdering, at vi har nået gode faglige såvel som udviklingsmæssige resultater. Hvis ikke vi havde haft den store personalemæssige udskiftning og de deraf følgende vakancer, ville vi naturligvis have nået tættere på målet ift. resultataftalerne. Men udfordringerne har på den anden side været med til at sætte et nyt lys på opgavevaretagelsen og givet anledning til at arbejde med kvalitet i opgavevaretagelen. Både konkret og i forhold til det mindeset vi anvender til at se på den måde vi løser opgaverne på: Kan vi gøre det bedre? Hvordan kan vi lære af vores fejl?

I forhold til styringen af præstebevillingen vil vi gerne fremadrettet opnå en langt større udnyttelse af bevillingen. Ansættelse af en stiftsvikar har været et bidrag, men ikke nok. Fokus på de interne arbejdsgange vil blive en hjælp på den lange bane, og så håber vi på, at vi i 2020 får et ledelsesinformationssystem, som fremsendes hver måned, og som kan gøres lokalt anvendeligt ift. den viden der ligger i hvert enkelt stift om beslutninger, der implementeres fremadrettet.

SLM

Driften af løncenteret har i løbet af 2019 fundet et mere stabilt leje og der udestår kun få implementeringsopgaver vedrørende ansættelsesbeviser og rapporter/uddata. Ressourcerne i centeret anvendes primært på centerets del af driftsopgaven og i stor udstrækning på supporten af lønadministratorerne. Det forventes, at der fortsat skal lægges en indsats i det forpligtende samarbejde mellem de tre afdelinger ligesom der skal følges op på de forpligtelser, der er til centerledelsen iht styringsgrundlaget. Resultaterne betragtes overordnet set som tilfredsstillende.

Teologiske og kirkelige resultater
Ribe stift er som resten af landet præget af forandringer. I det udprægede landstift sker der en fortsat fraflytning fra land til by. De større byer, centerbyerne i stiftet enten vokser svagt eller holder befolkningstallet, mens landområderne mister befolkning. I disse landområder sker der samtidigt en ændring af befolkningssammensætningen, idet tilflytterne i høj grad er mennesker fra Østeuropa, som får arbejde i landbrug og industri.

Denne befolkningsudvikling øger behovet for et stærkt samarbejde mellem stift, provsti og menighedsråd. Hver gang en stilling er ledig må det altid overvejes, hvordan stillingen fremover skal besættes. Der er et ønske om flere præster i f.eks. Esbjerg, samtidig med, at de præstelige opgaver på landet, trods befolkningsnedgang, også bliver mere omfattende. Mange menighedsråd og menigheder på landet er således optaget af, at også folkekirken er med til at integrerer nydanskere i kirkelivet. Ribes stifts tværkulturelle center i Esbjerg har her i 2019 gjort et stort stykke arbejde til hjælp og gavn for de mange landsogne. Det handler ikke mindst om at inspirere og vise ”best practises”. Desuden er folkekirken i stadig højere grad bærere af det folkelige fællesskab på landet.

Ribe stift skal inden 2021 afgive 2,37 præst. Sagen er imidlertid den, at der er stærkt behov for flere præstestillinger. Medlemstallet er højt, og tilliden til folkekirken er stor. Man bruger sin præst, og der bliver udover fra sognets beboere samtidigt kaldt på en præst fra rigtig mange steder, fra skoler og uddannelsesinstitutioner, sygehuse og palliative teams, samt fra kommunerne, som gerne vil indgå i samarbejder. Ribe stift kunne sagtens bruge mange flere præster.

På den baggrund er det ærgerligt, at der er præstemangel i Danmark.  2019 i Ribe stift har i høj grad været præget af præstemanglen, hvad han givet stiftets medarbejdere ekstraarbejde med at finde vikarer til de ledige embeder. Det har ikke været let. Kun med beredvillig hjælp fra emeritier og udstrakt brug af rådighedsordningen er det så nogenlunde lykkedes. Det er så også grunden til, at stiftets præstebevilling ikke har kunnet anvendes fuldt ud.

Det er svært at trække de nyuddannede teologer ud af Århus og København. Det vil vi gerne ændre på i Ribe stift, hvorfor vi i februar 2019 afholdt en slags højskoleweekend her i stiftet for studerende. Tyve deltog, og de fik her lejlighed til at møde en række forskellige præster, høre om præstelivet og livet i Vest- og Sønderjylland. De studerende fandt opholdt nyttigt og godt. Et tilsvarende kursus er derfor afholdt i 2020, og vi påtænker i 2021 at tilbyde sommerferiepraktik i augustmåned flere steder i stiftet. Til at arrangere disse tiltag nedsatte biskoppen i 2018 en gruppe af præster under ledelse af stiftets uddannelseskonsulent.

Da præstemanglen også synes at være en realitet i de kommende år, er der grund til også at se på, hvordan evt. seniorordninger kan realiseres.

Et særligt fokus har vi i efteråret 2019 haft på muligheden af gejstlig betjening hele ugen. Det er vigtigt, at man kan få fat på en præst, aftalt begravelse og aftalt samtale, og samtidigt er det vigtigt, at præster har mulighed for at holde fri på deres fridag.

Vi er endvidere i efteråret 2019 påbegyndt et visionsarbejde for Ribe stift med inddragelse af stiftsråd, provster, menighedsråd og folkekirkemedlemmer.

Biskoppens fornemste opgave med at lytte, inspirere og opmuntre sognene, præster og menighedsråd i arbejdet med kirkens liv og vækst er sket gennem talrige besøg og gudstjenester rundt om i stiftet i årets løb. I Ribe stift er der et levende foreningsliv præget af ikke mindst de kirkelige organisationer, og biskoppen inviteres her jævnligt ud. Emner drøftet i 2019 har primært være den brede folkekirkelige udvikling og så ikke mindst den drøftelse af liturgi, som biskoppernes rapporter afstedkommer.

2.2.2.  Den samlede økonomi

Årets økonomiske resultat viser et samlet overskud på t.kr. 1.823.

Oversigtstabel for hele stiftets omfang:

Årets resultat vurderes som delvis tilfredsstillende.

I Ribe Stift har vi på præstesiden været udfordret af flere vakante præstestillinger hen over året, flere genopslag af præstestillinger, brug af vikarer og emeritus præster, samt længere ventetid på renovering af en præstebolig, hvor energi tænkning af en præstebolig har været tænkt ind i en renoveringsplan fra provsti- og menighedsrådsside, men som har betydet længere ventetid på indflytning i præstebolig for en ny præst. Nye fremtidige strukturændringer i sognene har ligeledes haft indflydelse på præsteansættelser, som har medført længere ansættelsesprocedure en normalt. Stiftet er stadig udfordret af det nye lønsystem FLØS-3, som har haft driftsudfordringer, som eksempelvis har betydet manglende korrekt registrering af stillinger på præster, samt korrekt registrering af feriepengeforpligtelsens størrelse.

I Stiftsadministrationen har stifterne i 2019 skulle forbedre sig på den nye bevillingsmodel for stifterne, som kirkeministeriet har meldt ud er gældende fra regnskabsåret 2020. Det har betydet, at alle stifter i lighed med tidligere år i august 2019, har skulle udarbejdet et årsskøn over forbruget for resten af året. I 2019 har det yderligere betydet, at forventet overskud/underskud i stifterne skulle videreføres. For Ribe Stifts vedkommende er årsskønnet foretaget på delregnskab 3, formål 10 og 16, hvor der er sket videreførelser til de andre stifter på i alt t.kr. 918, fordelt på formål 10 med t.kr. 1.190 og formål 16 med t.kr. -272. SLM – Stifternes løncenter for menighedsråd – formål 16, er underfinansieret i den tildelte lønbevilling for året og underskuddet er i lighed med tidligere år blevet finansieret af stiftsadministrationens bevilling fra formål 10.

Stiftet har været udfordret af personaleudskiftninger specielt i foråret og hen over sommeren i både stiftsadministrationen og SLM-afdelingen, hvor der i en periode har været vakante stillinger, ligeledes har stiftet været berørt af sygdom, hvor vikar dækning har været en nødvendighed.

Der ses stadig en stor mødeaktivitet i de administrative mødelokaler i bispegården og stiftsadministrationen, brugerne er dels stiftsadministrationen, biskoppen, menighedsråd, provstier og udvalg under stiftsrådet, hvilket øger forbruget på driften og bygningerne.

Stiftet ser desuden gerne, at der bliver åbnet op for muligheden for særskilt kontering af fællesudgifter/indtægter til nye projekter som vedtages i løbet af året mellem stifterne, at de kunne håndteres i fællesfondens regnskab eller et stifts regnskab under et særskilt delregnskab.
Dette vil både skabe større gennemsigtighed og overblik for alle parter.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. hvor stiftets økonomiske forhold er fordelt på de enkelte områder.

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

Afsnittet indeholder en opfølgning på stiftets kerneopgaver med det formål af beskrive opgaverne og ressourceforbruget på disse, samt årets resultat i forhold til budgetforudsætningerne.

Fordeling på formål:

2.3.1 Administration af præstebevillingen samt Stiftsadministration

2.3.1.1. Økonomi

Præstebevilling:

Præstebevillingen (delregnskab 2 – Kirkeligt arbejde) er en samlet bevilling til alle stifter og den centrale fællesfond. Bevillingen skal samlet overholdes for de ti stifter og fællesfonden. Alle omkostninger vedr. præster ligger i de 10 stifter, mens omkostninger vedr. barselsfond, og 40% statsrefusion af løn og feriepengeforpligtelse ligger centralt.

Den udmeldte stiftsbevilling er et styringsredskab på linje med stillingsnormeringen og årsværksforbruget, men skal altid ses i sammenhæng med de øvrige stifters forbrug, samt refusionsindtægterne centralt.

Bevillingen til er fordelt mellem stifterne ud fra forventet forbrug baseret på stifternes forventede gennemsnitsomkostning pr. præst.

Præstelønsbevillingen (formålene 21, 22, 23 og 27):

Fællesfonden har i 2019 et mindre forbrug på løn til præster på 3,1 mio. kr. efter statsrefusion, ca. svarende til 7 årsværk. Oprydning i data om feriepenge i FLØS har vist, at fællesfondens tilgodehavende i staten vedr. feriepengeforpligtelse til præster er ca. 9,2 mio. kr. lavere end skønnet. Der er derfor af Kirkeministeriet truffet beslutning om at nedskrive tilgodehavendet i regnskabet for 2019. Dette resulterer i et samlet merforbrug på præstebevillingen på ca. 7,5 mio. kr.

Stifternes samlede årsværksforbrug for præster viser et mindre forbrug på 44 årsværk. Denne forskel skyldes bl.a., at stifterne får fuldt fradrag i årsværk for præster, hvor der modtages dagpengerefusioner (48 årsværk i 2019), men denne refusion dækker kun omkring 50% af lønomkostningen, hvorfor mindre forbruget i årsværk er større, end mindre forbruget på lønbevillingen. Endvidere vil et merforbrug på feriepengeforpligtelse, lokallønstillæg, AER/AES m.m. ikke tælle som forbrug i årsværk, hvilket er en medvirkende forklaring til forskellen mellem mindre forbrug i årsværk, og mindre forbrug i løn.

Godtgørelser (formål 24):

Godtgørelser er en samlet bevilling til alle stifter, der som hovedposter dækker udgifter til transport, flytninger og præstekjoler.  Bevillingen skal samlet overholdes for de ti stifter og fællesfonden.

Godtgørelserne fastsættes til det enkelte stift på baggrund af forbruget i det foregående budgetår.

Bevilling kan ikke benyttes til præsteløn.

En højere personaleomsætning end forventet vil have indflydelse på stiftets forbrug. Dette gælder særligt for bevillingen til godtgørelser (formål 24) hvor en ændring i personaleomsætning betyder, at der kan være større afvigelser mellem faktisk forbrug og bevilling, da forbruget her i stor grad afhænger af antal ansættelser/afskedigelser, terminer på udskiftning af præstekjoler, samt geografiske forhold i forhold til f.eks. kørselsomkostninger

Det nye lønsystem FLØS-3 varetager håndtering af præstelønninger og er hjemhørende hos FLC-Fyen Stift.

Ribe Stift har i 2019 et mindreforbrug på præstebevillingen på t.kr. 2.401. Heraf udgør formål 21 t.kr. 2.177, hvilket skyldes at stiftet har været udfordret på vakante stillinger, flere genopslag af præstestillinger, vikarer og emeriti ansættelser samt længere ventetid på færdiggørelse af renovering af præsteboliger ved præsteansættelser. Strukturændringer af sognene, har også medført længere sagsbehandling på ansættelser af præster.  I maj valgte den daværende bispesekretær i stiftsadministrationen at gå på efterløn, hvorefter stillingen blev besat af en ny medarbejder som indgik i et nyt teamsamarbejde omkring præsteansættelser i Ribe Stift. Efterfølgende har der været en indkøringsperioden af arbejdsopgaver vedrørende præsteansættelser mv., og sidst på året har stiftsadministrationen været ramt af sygdom i afdelingen.

Fra starten af 2019 er formål 22 - fællesfondspræster overført til formål 21 – løn 40/60 præster i regnskabet og skal ses som et samlet resultat.

På godtgørelse ses et mindre forbrug på t.kr. 918, som primært skyldes besparelser ved overgangen fra fast befordring (ordning ophørt i 2017) til variable befordring, bevillingen tilrettes fra 2020. Geografiske forhold i stiftet samt antal ansættelser af nye præster har stor betydning for befordringsudgifter og flyttegodtgørelse i stiftet.

Arbejdsgruppen vedrørende ledelsesinformation om præstebevilling har vedtaget at igangsætte korrekt periodisering af feriepengeforpligtelsen for præster efter et Årshjul gældende for hele 2019, periodisering er igangsat og tilrettet i august 2019. Årshjulet viser korrekt periodisering af feriepengeforpligtelsen for hele året.

Registrering ved fratrædelse af præster, sker i enkle tilfælde stadig for sent, hvilket betyder et mellemværende mellem feriekonto og stiftet. Registreringen af fratrådte præster håndteres i provsti og stift.

Stiftsadministration:

Med fællesfondens budget for 2020 er der vedtaget en ny bevillingsmodel for stiftsadministrationer og centre, der både indeholder en styrkelse af nøgleopgaver, samt en genopretning af bevillingerne efter flere års fradrag af 2% omprioriteringsbidrag. For 2019 har der samtidig været behov for genopretning af årets bevillinger via tillægsbevillinger, idet stifterne her bidrager med evt. videreført mindre forbrug til denne genopretning. Udgangspunktet er således, at stifterne ved indgangen til 2020 kun viderefører midler til allerede indgåede forpligtelser, samt midler vedr. præsternes studiefond, overført til stifterne fra fællesfonden i december 2019.

Stiftets økonomiske resultat for 2019 afspejler således både en genopretning af stiftsadministrationens bevilling, såvel som en nedskrivning af videreført mindre forbrug fra tidligere år.

Stiftsadministrationen delregnskab 3, formål 10 viser et merforbrug på t.kr. 710.

På baggrund af stiftsanalysen og centrene har Kirkeministeriet over en længere periode i samarbejde med biskopperne og kontorcheferne, arbejdet med en ny bevillingsmodel for stifterne, det er vedtaget, at igangsætte den ny bevillingsmodel for stifterne fra regnskabsåret 2020. Den nye bevillingsmodel har medført, at stifterne skal modtage eller afgive opsparende midler i regnskabet til videreførelser stifterne i mellem. For Ribe Stifts vedkommende har det betydet, at stiftet har skulle afgive samlet t.kr. 918 fordelt på formål 10 t.kr. 1.190 og formål 16 t.kr. -272 til de andre stifter ultimo 2019.

I stifternes løn- og driftsbevilling formål 10, er der indeholdt udgifter til biskoppens teologiske konsulenter, uddannelseskonsulenten og præsternes studiefond, som styres på særskilte ydelses nr.

Fra juni 2019 har stifterne fået tildelt en bevilling til registrering af husleje i fællesfondens regnskab, bevillingen er tildelt for hele 2019 og går i nul ved året udgang.

Projektbevillinger fælles for stifterne har i 2019 fået deres eget formål 99, og bevillingerne er overført fra formål 10 til formål 99 i juni 2019. Ribe Stift har i 2019 haft projektet ”Kirken i sommerlandet”, som er afsluttet i august 2019. Ribe Stift har ligeledes haft et fællesprojekt med Viborg, Roskilde og Købehavn, det fælles ”Paraplyprojekt”, som er et arbejdsmiljøprojekt rettet mod stressramte præster. Viborg Stift står som økonomiansvarlig og Ribe Stift har derfor ingen økonomi knyttet til projektet.

2.3.1.2. Personaleressourcer

Præstebevillingen

Der henvises til 2.3.11 økonomi, afsnit præstebevilling.

Årsværksnormeringen fremgår af Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi, LBK nr. 331 af 29. marts 2014 §20 stk. 2, hvor der er normeret 1892,8 stillinger, hvortil kommer 102 fællesfondspræstestillinger. Samtidig er det anerkendt, at dagpengerefusioner kan årsværkfastsættes (reducere årsværksforbruget). Stillinger og årsværk er fordelt mellem landets 10 stifter efter aftale mellem Kirkeministeriet og biskopperne.

Biskopperne i Ribe, Haderslev og Fyens stifter har indgået en aftale om, at sygehusprovsten i Fyens Stift varetager funktionen som provst for de præster, der også fungerer som sygehuspræster i Ribe og Haderslev Stifter. For Ribe Stift betyder det, at stiftet har afgivet midler svarende til 0,05 årsværk. Derfor er det normerede antal præstestillinger i Ribe Stift er 153,75 årsværk.

Alle stifter bidrager til Sjælesorg på nettet med 0,25 årsværk.

Stiftet har en præst ansat i Fleksjob på fuld tid.

Det har i 2020 været vanskeligt at udnytte præstebevillingen optimalt på grund af de strukturelle faktorer som mangel på præster og deraf følgende få ansøgere og genopslag, men ledelsesinformationssystemet har haltet og ikke gjort det lettere at følge op på præstebevillingen.

Stiftsadministrationen

Generelt har vi anvendt en smule mere årsværk end i 2018, og det kan undre, da vi både har haft vakante stillinger og vikarer, men kan tilskrives at der i resten af stiftsadministrationen generelt er arbejdet mere end i 2018, heraf blandt andet på ledelsessiden.

Rådgivningen er forskubbet fra rådgivning til de øvrige opgaver. Det skyldes sandsynligvis, at mange af de stillinger, hvor der bliver ydet rådgivning har været vakante, og der går noget tid før nyansatte medarbejdere dels bevæger sig ud i rådgivning og dels bliver spurgt til råds. Det er forventningen at billedet vil ændre sig fremadrettet.

2.3.2. Centeradministration
 

Ribe Stift udgør en 1/3-del af Stifterne løncenter for menighedsråd (SLM). De øvrige stifter er hhv. Haderslev og Roskilde stifter.

2.3.2.1. Økonomi

Grundbevillingen på løn er ens for de 3 SLM-centre Ribe, Haderslev og Roskilde stifter og var på t.kr. 792 pr. stift primo 2019. Ved det årlige årsskøn i august 2019 viste resultatet på det tidspunkt, at SLM-centeret ville blive underfinansieret med t.kr. 272 ved årets udgang. Af hensyn til den nye bevillingsmodel om videreførelser af overskydende midler stifterne imellem, blev SLM formål 16 udlignet af midler fra formål 10 i stiftets regnskab og justeringer/bogføringen af bevillingerne i regnskabet blev udført i efteråret 2019.
Det samlede underskud for SLM pr. 31/12-2019 viste sig at blive på t.kr. 91, som dækkes ind af overført overskud fra tidligere år, jævnfør tabel 3.6.2b.

SLM-centeret har været påvirket af personaleudskiftning fra maj til juli 2019, hvor en medarbejder fratrådte ved udgangen af april måned og en ny vikar først blev ansat i juli måned.

2.3.2.2. Personaleressourcer

Ribe Stift indgår sammen med Roskilde og Haderslev Stifter i Stifternes løncenter for menighedsråd (SLM). Løncentrets opgave er at bistå menighedsrådene med udbetaling af løn. Der er i Ribe-afdelingen ansat 3 årsværk til opgaven med at servicere menighedsrådene. Ribe-afdelingen har i 2019 udbetalt løn til kirkefunktionærerne i Ribe, Aalborg og Lolland Falster stifter

 Der ligger i gruppen få forskellige opgaver ud over løncenteropgaver, som f.eks. deltagelse i kirkefunktionærgruppen, kontrol af udbetaling af løn til præsterne, Nem-refusion på præster m.m. Hertil kommer at den ene medarbejder har en § 56, hvor sygerefusion stadig bliver registreret på formål 10 og ikke formål 16. Det er besluttet at fra 2020 vil refusionen blive registeret på formål 16.

2.4. Målrapportering

2.5. Forventninger til det kommende år

Forventningerne til de kommende år er først og fremmest, at vi får mindre personaleudskiftning og muligheden for at konsolidere de initiativer vi har iværksat i forbindelse med projektet ”Kvalitet i arbejdet i Ribe Stift”.

I 2020 har vi fået en ny bevilling til såvel stiftsadministration som til løncentret. Det vil betyde, at vi i 2020 skal lægge en plan for anvendelse af den nye bevilling for 2020 og de følgende år.

I forhold ti præstebevillingen er det forventningen, at den nye rollebaserede indgang i en overgangsperiode vil give stiftsadministrationen flere opgaver, og at det vil løse FLC for opgaverne. På den lidt længere bane, vil det arbejdsmæssigt sikkert finde samme leje som tidligere arbejdsgange i stiftsadministrationerne, men forhåbentlig fastholde et mindreforbrug for FLC.

Det er ligeledes forhåbningen, at ledelsesinformationssystemet for præstebevillingen vil komme til at fungere i 2020 med månedlige afrapporteringer.

I stiftsadministrationen er der ultimo 2019 søgt en anlægsbevilling til færdiggørelse af projekterne 5 og 6 i den indvendig renoveringsplan af stiftsadministrationen, som forventes igangsat efteråret 2020 eller foråret 2021, hvis bevillingen tildeles. Normalt skal indvendig renovering afholdes af stiftets egen driftsbevilling, men da Ribe Stift bliver berørt af den nye bevillingsmodel for stifterne, og ikke kender økonomien for 2020 er det årsagen til ansøgningen.

Esbjerg Kommune har udført renoveringsarbejde af Korsbrødregade i Ribe det meste af 2019, hvilket har haft indflydelse på adgangsforhold til bispegården og stiftsadministrationen. Det har betydet sammenholdt med vejrlig forhold, at anlægsbevillingen 2019 på t.kr. 350 til udvendig vedligeholdelse af Ribe Stiftsadmininstration, herunder kalkning og udskiftning af vinduer planlægges igangsat maj/juni og forventes færdig inden sommerferien i 2020. Bevillingen udløber ultimo 2020.
Renovering mest indvendig murerarbejde af grovbryggers i Ribe Bispegård er udført i september 2019 og betalt af stiftets egne driftsbevilling.

Ribe Stift forventer, at der fortsat kan søges midler fra fællesfondens anlægsreserve til istandsættelse af bispeboligen på baggrund af bygningsrapporten, som udarbejdes af den kgl. bygningsinspektør, en rapport som har været gældende for en 2-årig periode. Stifterne er pt. uden Kgl. bygningsinspektør. Den nuværende ordning er ophørt ultimo 2019, efter en 1-årig forlængelse med daværende Kgl. bygningsinspektør fra 2018 til 2019. Kirkeministeriet har oplyst at Slots- og Kulturstyrelsen har meldt ud, at de forventer at kunne genudbyde rammeaftalerne ultimo 2019, og at kontrakterne med de nye Kgl. bygningsinspektører er klar til maj 2020 (Kirkeministeriet Akt.nr. 80223 fra 5/12-2019).
Først herefter vil der kunne udarbejdes en ny bygningsrapport som bliver gældende for Ribe Bispegård i en  2 årig periode frem i tiden.

2020 vil imidlertid blive præget af at regeringen i marts 2020 har besluttet, at hele det danske samfund i marts 2020 lukket ned på grund af coronavirus. Varigheden er ukendt og dermed er det også vanskeligt at spå om konsekvenserne. Den kortsigtede konsekvens bliver umiddelbart, at det bliver svært at implementere nye tiltag og at ansætte nye medarbejdere i relation hertil, samt at meget af det arbejde, der skulle gennemføres i foråret 2020 bliver udskudt til efteråret 2020. Det gælder både ift. den daglige drift, de nye tiltag, ift. arbejdet med en ny vision for Ribe Stift og for det interne kvalitetsarbejde.

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

Tabellen viser den samlede økonomiske aktivitet ved stiftet, hvor alle delregnskaber er summeret op.

¹ Lønrefusion er inkl. fradrag af anløgsløn
² Andre ordninære driftsomkostninger er inkl. fradrag for medgående ingerne omk. ved anlæg

Nærmere redegørelse vedrørende årets resultat og budget 2020 fremgår af henholdsvis pkt. 2. og 4.5.

Anvendt regnskabspraksis fremgår af bilag 4.8.
 

3.1.1. Resultatdisponering

Ribe Stift har i forbindelse med årsskønnet i august 2019, anmodet om fortsættelse af  bevilget videreførsler på løn fra 2018 til 2020 på hhv. teologisk konsulent med t.kr. 110 til (projekt Grænsen) og t.kr.25 til uddannelseskonsulent projekt (udvidet dialog med provster). Begge projekter færdiggøres i 2020.

Projektet ”Kirken i sommerlandet” er afsluttet i  august 2019, hvor ej forbrugte midler på t.kr. 20 er returneret til Kirkeministeriet fællesbevilling.

Anlægsbevilling 2018 på rest t.kr. 51 er afsluttet og det sidste murerarbejdet er pga. vejrlige forhold færdiggjort i juni 2019.

Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350 som er tildelt til udvendig vedligholdelse af Ribe Stifts administrationsbygning herunder kalkning og renovering af murværk, samt udskiftning af vinduer.
Arbejdet er udsat til maj/juni 2020, årsagen er dels Esbjerg Kommunes renovering af hele Korsbrødregade i det meste af 2019, som har medført manglende adgangsforhold fra Korsbrødregade til Ribe

Stiftsadministration samt dårlige vejrlige forhold. Anlægsarbejdet er planlagt og forventes færdig inden sommer 2020, hvor anlægsbevillingen skal være anvendt senest ultimo 2020.

Projektet ”Kirken på landet – sommerlandet” som er en fællesbevilling Ribe Stift har fået tildelt sammen med Viborg og Aalborg Stifter, er efter anmodning blevet forlængelse til 2019. Årsagen var manglende færdiggørelse og trykning af selve rapporten samt ide-kataloget som blev færdig sommer 2019, hvorefter ej forbrugte midler på t.kr. 20 blev returneret til Kirkeministeriet fællesbevilling.

Ribe Stift indgår sammen med Viborg, Roskilde og Københavns stifter i et fælles arbejdsmiljøprojekt kaldet ”Paraplyprojektet”. Projektbevillingen administreres af Viborg Stift.

3.2. Balance (Status)

Likviditet stilles til rådighed af fællesfonden – jf. Fællesfondens årsrapport.

3.3. Egenkapitalforklaring

3.4 Likviditet og låneramme

Stiftets likviditet reguleres løbende gennem året ved likviditetsregulering fra fællesfonden – jf. tabel 3.3.3.

3.5. Opfølgning på lønsumsloft

3.6. Bevillingsregnskab

4. Bilag
4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

4.1.1. Noter til resultatopgørelse

Delregnskab 2 – Præster og provster

Bevillingen viser et overskud på t.kr. 2.401, som skyldes stram styring af præstebevillingen mht. vikardækning og vakante præstestillinger i stiftet, derudover har stiftet haft flere genopslag af præstestillinger, samt længere ventetid på renovering af præsteboliger, hvor energi tænkning af en præstebolig tænkes ind i renoveringsplanen fra provsti- og menighedsrådsside. Nye fremtidige strukturændringer i sognene har ligeledes haft indflydelse på præsteansættelser, som har medført længere ansættelsesprocedure en normalt. Fløs 3 har haft driftsudfordringer, som eksempelvis har betydet manglende korrekt registrering af stillinger på præster, samt korrekt registrering af feriepengeforpligtelsens størrelse.

I 2019 ses besparelsen af overgangen fra fast befordring til almindelig kilometer godtgørelse for præster tydeligt, bevillingen tilrettes fra 2020, der har været et lille mindre forbrug af flyttegodtgørelse og tjenesteddragter.

Stiftet har også været berørt af personaleudskiftning på stillingen som bispesekretær fra maj måned, hvor ny medarbejder er ansat fra 1/5-19 med efterfølgende sygdom vakance på posten fra juli måned. Vikar ansat fra 17/10-2019.

Delregnskab 3 – Stiftsadministration m.v.

Bevillingen viser et underskud på t.kr. 801, som skal ses særskilt på formål 10 (stiftsadm.) og formål 16 (SLM). Efter udarbejdelse af en lønprognose i august 2019 for formål 10 og 16, hvor alle stifterne skal overgå til den nye bevillingsmodel fra 2020, er der blevet videreført opsparede midler til de øvrige stifter. For Ribe Stifts vedkommende har det betydet, at stiftet har skulle afgive t.kr. 1.190 på formål 10 og t.kr. -272 på formål 16, samlet har stiftet videreført t.kr. 918 til de øvrige stifter. Bogføringen er foretaget i efteråret 2019, hvor de tildelte bevillinger primo 2019 er blevet justeret i Stifternes regnskaber.  

Specifikation af øvrige delregnskaber:

Delregnskab 6 – formål 32 – provstirevision, bevilling er overhold jævnfør kontrakt mellem Ribe Stift og PWC.

Delregnskab 9 – formål 98 – anlægsreserve 2019, bevilling på t.kr. 350 overføres til 2020.
I 2019 er rest af optjent anlægsreserve fra 2018 på t.kr. 51 anvendt juni 2019.

4.1.2. Noter til balancen

Ribe Stift har ingen Immaterielle anlægsaktiver i 2019.

Ribe Stift har ingen materielle anlægsaktiver i 2019.

Tilgodehavender

Forklaring til tilgodehavender ses på debitorlisten pr. 31/12-2019 trukket fra Navision Stat.
Andre tilgodehavender skyldes hensatte udgifter til den Folkekirkelige Udviklingsfond 2019, hvor projektet ”Hvor er grænsen” – mellem himmel og jord har fået tildelt midler for samlet t.kr. 47, som kan søges refunderet juni 2020, ved indsendelse af regnskab til fonden. Stiftsrådet stiftudvalg Unge og Kirke er tovholder på projektet. Optjent andre tilgodehavender er ultimo 2019 på t.kr. 2.

Forklaring til periodeafgrænsningsposter:
Udgifter som er vedrørende 2019, men som først betales i 2020.
A-skat, 4x online Karnov abonnement, dagpengerefusion, hensat feriegodtgørelse.

Ribe Stift har ingen akkumulerede hensættelser i 2019.

Ribe Stift har ingen langfristet gæld i 2019.

Leverandører af varer og tjenesteydelser er bogført i 2019, men ikke forfalden ultimo 2019.
Periodeafgrænsninger skyldes køb af møbler plus skiltning i Ribe Bispegård udført i 2019, ej faktureret af leverandør ultimo 2019. Skyldige feriepenge vedrører hensættelser til præster/provster og stiftspersonale.
Over-/merarbejde er reguleret hensættelse af skyldig løn til stiftspersonale.

Der er udleveret 4 stk. rekvisitioner af t.kr. 22 til køb af præstekjoler i 2019.
Udgiften afholdes først i 2020.

I 2019 registreres huslejeordningen i regnskabet for stifterne, hver stift har fået tildelt en særskilt bevilling til huslejeordningen. Ribe Stift har i 2019 fået tildelt huslejebevilling på t.kr. 293, som udlignes hen over året i en 1/12 dels bogføring af udgiften.

Stiftet har ingen eventualforpligtelse til leasing udgifter.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed
Stiftet har ingen indtægtsdækket virksomhed i 2019.

4.3. Specifikation af budgetafvigelser

På præstebevilling har Ribe Stift haft et overskud på samlet t.kr. 2.401, årsagen skal findes i at stiftet har været udfordret på vakante stillinger, flere genopslag af præstestillinger, vikarer og emeriti ansættelser samt længere ventetid på færdiggørelser af præsteboliger ved præsteansættelser samt kommende strukturændringer i sognene. Der ses store besparelser på godtgørelser, skyldes primært overgangen fra fast befordring til variabel kilometer godtgørelse for præster, bevillingen tilrettes fra 2020.

I Stiftsadministration har stiftet skulle forbedre sig på den nye bevillingsmodel som træder i kraft fra 2020, det har betydet at opsparede midler i stiftet skulle nulstilles og videreføres til gavn for de øvrige stifter. Stifterne skulle i august 2019, udarbejde en årsprognose for forventet forbrug for resten af 2019, hvorefter bevillingerne er blevet nedskrevet i efteråret 2019.

For Ribe Stifts vedkommende har det betydet at stiftet skulle afgive samlet t.kr. 918, fordelt på formål 10 med t.kr. 1.190 og formål 16 med t.kr. -272 til de øvrige stifter.

Folkekirkens fællesudgifter er udgiften til provstirevision, som betales i rater jævnfør kontrakt indgået med PWC i Ribe Stift. Der er en lille afvigelse som kan henføres til pristalsregulering.

Anlægsreserven 2019 videreføres til 2020, hvor bevillingen på t.kr. 350 anvendes maj/juni 2020, anlægsbevillingen 2019 har udløb ultimo 2020.

4.4. Specifikation af årsværksforbrug

I tabel 4.4.2. under administration og hjælpefunktioner indgår drift til havemand og servicemedarbejder i stiftet.

Opgørelsen ifølge M-tidsregistrering for de 3 SLM-afdelinger.

4.5. Projektregnskaber

4.5.1. Særskilt projektbevilling iflg. bevillingsbrev
Stiftet har ingen særskilte projektbevillinger.
 

4.5.1.1. Afsluttede projekter

Projektet ”Kirken på landet – sommerlandet” som er en fællesbevilling Ribe Stift har fået tildelt sammen med Viborg og Aalborg Stifter, er efter anmodning til Kirkeministeriet blevet bevilget forlænget til ultimo 2019. Årsagen er, at rapporten for projektet blev færdig ultimo 2018, men selve trykning af rapporten og ide-kataloget først kunne blive udarbejdet i foråret/sommeren 2019, og som konsekvens af det er der overført t.kr. 68 til 2019. Projektet er endelig afsluttet i august 2019, hvor t.kr. 20 er tilbagebetalt til Kirkeministeriets anlægspulje.

4.5.1.2. Igangværende projekter

Stiftet har ingen igangværende projekter fælles de andre stifter.

4.5.2. Anlægspuljen

4.5.2.1. Afsluttede projekter

Anlægsbevillingen fra 2018 samlet t.kr. 251, er afsluttet i sommer 2019 med t.kr. 51, arbejdet var murerarbejde og sidste etape af bygningsrapporten 2017/2018. Bevillingen er anvendt inden udløb ultimo 2019.

4.5.2.2. Igangværende projekter

Anlægsbevilling 2019 på t.kr. 350 til udvendig vedligeholdelse af Ribe Stiftsadministration, kalkning og renovering af murværk, samt udskiftning af vinduer er planlagt udført i maj/juni 2020. Årsagen er dels vejrlig forhold og Esbjerg Kommunes renovering af hele Korsbrødregade i Ribe det meste af 2019, det har betydet manglende adgangsforhold fra Korsbrødregade til Ribe Bispegård i 2019.
Bevillingen udløber ultimo 2020.

I bestyrelsen for Anna C.A.K. Bramsens mindelegat sidder Biskoppen over Ribe Stift.

I  bestyrelsen for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat sidder stiftsøvrigheden i Ribe Stift. Der skal udarbejdes nye fundatsregler eller vedtægter for Det Mathurinske legat og Tredelingen under det Mathurinske legat fra regnskabsåret 2020, da stiftsamtmandens funktion har ændret sig og dermed har indflydelse på stiftsøvrighedens rolle i bestyrelsen.

4.7. Forvaltning af øvrige aktiver

Stiftet har ingen forvaltning af øvrige aktiver i 2019.

4.8. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages bunkning af IT-aktiver, og der aktiveres kun enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og en forventet levetid på mere end ét år. Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en

gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.