1. Påtegning

Årsrapporten omfatter det bindende stiftsbidrag, somRibestift er ansvarlig for, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med revisionen af regnskabet m.v.

Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden.

Desuden er årsrapporten udarbejdet i henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning (december 2019) med mindre tilpasninger.

I henhold til bekendtgørelsen udarbejdes der endvidere en konsolideret årsrapport for fællesfondens samlede aktiviteter.

Påtegning

Det tilkendegives hermed,

1. at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende,
2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og
3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten.

Ribe, den    marts 2020

____________________­­­­­­__________                           ________________________________

Stiftsrådsformand – Peter Hundebøll                            Biskop – Elof Westergaard                                                                                                                                                       

2. Beretning

2.1. Præsentation af virksomheden

Et stift er en geografisk enhed og samtidig en forvaltningsmæssig institution under Kirkeministeriet.

Hvert stift forestås af en biskop og en stiftsøvrighed (biskop og stiftamtmand i forening). Om biskoppens og stiftsøvrighedens virksomhed henvises til stiftets årsrapport for fællesfonden

Der er i hvert stift nedsat et Stiftsråd (nedsat i henhold til lov om folkekirkens økonomi af 17. juni 2009, senest revideret 29. marts 2014). Stiftsrådets hovedopgaver kan opdeles således:

• At bestyre stiftsmidlernes forvaltning. Stiftsrådet bestyrer midlerne på menighedsrådenes vegne og fastsætter herunder en politik for udlån af stiftsmidlerne til de lokale kasser. Stiftsmidlerne, som består af kirkernes og præsteembedernes kapitaler udgør på landsplan ca. 4,6 milliarder kr.
• At udskrive og bestyre et bindende stiftsbidrag fra kirkekasserne til aktiviteter i de enkelte stifter. Det bidrag, som udskrives, kan ikke overstige 1 procent af den lokale ligning i de enkelte ligningsområder i stiftet.

Stiftsrådet består af stiftets biskop, stiftets domprovst, 1 repræsentant for stiftets provster, 3 repræsentanter for stiftets præster, samt 1 menighedsrepræsentant fra hvert provsti (for Lolland-Falsters stift dog 2 menighedsrepræsentanter fra hvert provsti).

Ribe Stifts sammensætning af stiftsrådet er vedlagt som bilag.

Stiftsrådet beslutter størrelsen og anvendelsen af det bindende stiftsbidrag udskrevet blandt stiftets kirkekasser.

Det bindende stiftsbidrag kan anvendes på følgende aktiviteter i stiftet:

1. Kommunikation mellem stiftet, menighedsråd og præster
2. Formidling af kristendom
3. Udviklingsprojekter inden for undervisning, diakoni, IT, medier, kirkemusik og lignende, herunder analyser til forberedelse af sådanne projekter
4. Mellemkirkeligt arbejde

2.2. Ledelsesberetning

2.2.1. Faglige resultater

Stiftsrådet fungerer godt og er kommet godt i gang med den overordnede drøftelser af kirkelige spørgsmål, som rører sig i stiftet og på landsplan. De aktive og funktionsdygtige stiftsudvalg som er nedsat af stiftsrådet er ligeledes godt i gang med de opgave som de i fællesskab har vedtaget på udvalgsmøderne.

Ribe Stiftsråd har i 2019 haft følgende stiftsudvalg:

• Redaktionsudvalget - Årbog
• Udvalg for kirkelig undervisning
• Udvalg for Kirkeligt Socialt arbejde og Diakoniudvalget
• Gudstjenesteudvalget
• Stiftspræst og udvikling af retræte Fanø
• Turisme i Ribe Stift
• Folkemøde – Grænsen 2020
• Unge- og Kirkeudvalg
• Det tværkulturelle mødested i Ribe Stift
• Kirken i møde med andre – Det mellemkirkelige stiftsudvalg er hjemhørende her.

Hvert stiftsudvalg holder løbende igennem året informationsmøder, arrangementer mv indenfor sit speciale.

Formål 75 – Kommunikation
Redaktionsudvalget har arbejdet med den årlige årbog som de har udgivet i november til menighedsrådene, præsterne og provster i stiftet. Titlen for årbogen 2019 var
”Der er en grænse” og handler om det kommende genforeningsjubilæum i 2020.

Formål 76 – Formidling
Udvalget kirkelig undervisning, har i september i samarbejde med Bente Bramming afholdt et pilotprojekt på Taarnborg i Ribe med emnet ”Hvad er vi kirke for” et kursus for menighedsråd og præster. Det årlige Stiftskursus i samarbejde med FUV er afholdt i Ølgod den 3/10-2019.

Formål 77 – Udviklingsprojekter

• 3 provstier har afholdt provstikurser for præster i deres provsti.
• Stiftet har inviteret teologistuderende fra Århus og Kbh på besøg, for at fortælle om Ribe Stift og de jobmuligheder der er i stiftet for kommende nye præster.
• Turisme udvalget har afholdt en kursusdag på Nymindegab Kro i januar for at drøfte kirkens ydelser i turistsæsonen langs Vestkysten.
• Det Tværkulturelle mødested i Ribe Stift er i forsat god udvikling, som understøtter et fortsat stort behov for integrationsfremmende aktiviteter i stiftet.

Formål 78 – Mellemkirkeligt

Stiftsudvalget Kirken i møde med andre, hvor det Mellemkirkeligt stiftsudvalg nu er hjemhørende har i januar afholdt en migrantgudstjeneste i Ribe Domkirke. I samarbejde med Haderslev Stift og Migrantkonsulent Mette Hee Staal har udvalget stået for et arrangement den 27-28/2 for Østeuropæere i sognet. Derudover har udvalget ydet støtte til missionskonference og inspirationsdage for et præstepar.

Formål 79 – Andet

Ribe Stiftsråd har bevilget støtte til følgende i 2019:

• Gabrielprisen, Landsforening af Menighedsråd.
• FEKK – seminar på Ecco-center Bjerremark i Tønder
• Fællesmøde i Ribe med Stiftsråd fra Danmark
• Bidrag til bogoversættelse til engelsk om Sct. Clemens kirke på Rømø
• Nordisk Netværkskonference 2019
• Dannelseskonference 2019
• Folkekirken som attraktiv arbejdsplads – Folkekirken på uddannelsesmesse 2019
• Kritisk forum for praktisk teologi
• Præsentationsarrangement v/Bovbjerg Fyr – Kirken i sommerlandet
• KMS konference
• FUV, læring i praksis
• Nyt hjemmeside design i Ribe Stift – provstidelen

2.2.2. Den samlede økonomi
 

Årets økonomiske resultat er et overskud på 71 t.kr. overskuddet er hensat under kortfristet gæld lokalt niveau til fremtidig brug i 2020, således at regnskabet går i nul for året. Resultatet vurderes at være tilfredsstillende. Baggrunden for vurderingen er nærmere gennemgået senere i dette afsnit.

Indtægten fra det bindende stiftsbidrag var i 2019 på 2.183 t.kr., hvilket svarer til 0,55 % af udskrivningsgrundlaget i stiftet. Det bindende stiftsbidrag kan maksimalt udgøre 1% af udskrivningsgrundlaget i stiftet.

Det bindende stiftsbidrag administreres af stiftet, og indgår i stiftets balance for fællesfondsaktiviteter i øvrigt under delregnskab 36, og der er således ikke udarbejdet en selvstændig balance for bidraget.

Stiftsrådet kan overføre et eventuelt overskud fra år til år, opført som kortfristet gæld lokalt niveau på stiftets balance. En oversigt over Ribe Stiftsråds overførsler er nærmere beskrevet i afsnit 4.2 Bevillingsafregning.

Årets økonomiske resultat på 71 t.kr. er sammensat som vist herunder i tabel 2.3.1.

Som det fremgår af tabel 2.2.2. har stiftsrådet et overskud i balancen på 71. t.kr. Overskuddet overføres til tidligere års optjening som er hensat i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 for Det bindende Stiftsbidrag, balance konto – kortfristet gæld lokalt niveau.
Stiftsrådet arbejder hele tiden med nye aktiviteter, og de nuværende udvalg arbejder med at implementere deres aktiviteter. Det forventes således et øget forbrug de kommende år og at stiftsbidraget, vil blive anvendt fuld ud for hvert budget år.

2.3. Forventninger til det kommende år

Økonomiske rammer
Ribe Stiftsråd har i 2020 fastsat udskrivningsprocenten for Det bindende stiftsbidrag til 0,55% med en samlet ramme på 2.179.612,- kr. Udskrivningsprocenten har i en længere periode fra 2016 til 2018 været på 0,50% og fra 2019 0,55%.
Årsagen til forhøjelsen af stiftsbidraget er forberedelse og igangværende arbejde til folkemødet genforening i 2020, projekt Grænsen, samt nye tiltag som stiftsrådet vil være initiativ tager til.
Et igangværende projekt er en inspirations weekend i Ribe Stift, hvor teologistuderende fra Århus- og Københavns universiteter inviteres til foredrag og rundvisning i stiftet, formålet er vidensdeling og synliggørelse af stiftet for kommende nye præster.

Generel forventes normal til øget aktivitet i de nuværende og nyoprettede udvalg. Der vil forsat være fokus på udvalgsstrukturen i 2020, og det forventes, at stiftsrådet opretter nye udvalg i løbet af året, samt yder støtte til nye ansøgninger hvor formålet/aktiviteten er indenfor stiftets grænse.

Der vil løbende i Ribe Stiftsråd være fokus på udvikling og afholdelse af fælles kursus forløb for præster i Ribe Stift.

De opsparende midler fra tidligere år, og som er hensat i fællesfondens regnskab for Ribe Stift under delregnskab 36 for Det bindende stiftsbidrag, forventes anvendt i 2020 og 2021.

Eksterne påvirkninger
Af hensyn til mødedeltagerne holdes Stiftsrådsmøderne som sene eftermiddags/aftens møder i Ribe Stifts landemodesal.
Repræsentanter fra stiftsrådet deltager løbende hen over året i møder som har tilknytning til stiftsrådsarbejdet, der ses en stigning i disse møder som i 2019 bl.a har været visionsarbejde i Ribe Stift, fællesmøde for alle stiftsråd i Danmark og projekt Kirken i sommerlandet.

I 2018 har stifterne fået tildelt et nyt journalsystem F2, hvor mødemodulet har været og stadig er en stor udfordring for både stiftet og deltagerne i Ribe Stiftsråd.

3. Regnskab

3.1. Resultatopgørelse mv.

3.2. Balance (Status)

3.3. Bevillingsregnskab

Stiftsrådene har adgang til at overføre et eventuelt overskud/mindre forbrug på det bindende stiftsbidrag til brug i følgende år.

Ribe Stiftsråd kom ud med et overskud på 71 t.kr. i 2019. Beløbet er hensat som et tilgodehavende i fællesfondens regnskab for Ribe Stift, under delregnskab 36 i balancen på konto ”kortfristet gæld lokalt niveau”. Den samlede hensættelse på 626 t.kr. forventes anvendt indenfor de næste par år.

4.1. Sammensætning af stiftsråd

Det nuværende stiftsråd som er valgt for perioden 1/11-2017 til 31/10-2021 består af følgende medlemmer:

• Biskop – Elof Westergård – født medlem
• Domprovst – Jens Torkild Bak – født medlem
• Formand – Peter Lauridsen Hundebøll – menighedsrepræsentant valgt for Skads provsti
• Provst – Preben Kræn Christensen – provsterepræsentant
• Sognepræst – Marianne Zeuthen – præsterepræsentant
• Sognepræst – Ingrid Lisby Schmidt – præsterepræsentant
• Sognepræst – Gert Nicolajsen – præsterepræsentant
• Menighedsrepræsentant – Gitte Schulz Petersen Clausen – valgt for Tønder provsti
• Menighedsrepræsentant – Karen-Lena Randrup – valgt for Ribe Domprovsti
• Menighedsrepræsentant – Else Marie Riis Madsen – valgt for Grene provsti
• Menighedsrepræsentant – Erik Nielsen – valgt for Skjern provsti
• Menighedsrepræsentant – Hans Christian Dalgaard Hansen – valgt for Varde provsti
• Menighedsrepræsentant – Lars Hansson – valgt for Ringkøbing provsti
• Menighedsrepræsentant – Elna Jørgensen – valgt for Malt provsti.

Hans Christian Dalgaard Hansen er valgt til Budgetsamråd – gyldighed 1 år
Lars Hansson er valgt til bestyrelsen for Fælleskapitalforvaltning. – gyldighed 4 år

4.3. Anvendt regnskabspraksis i fællesfonden

Krav til regnskabsmæssigt materiale er beskrevet i bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden. Kapitel 7 om aflæggelse af regnskab i bekendtgørelsen fastsætter de generelle krav til regnskabsaflæggelsen, konsolidering og revision.

Årsregnskaberne udarbejdes under hensyntagen til tilgodehavender, forudbetalte og skyldige beløb m.v., så regnskabet giver et retvisende billede af indtægter og udgifter i det pågældende år samt af aktiver og passiver ved årets udløb.

Fra 1. januar 2017 er internt køb og salg af varer og tjenesteydelser registreret særskilt. Sådanne interne transaktioner elimineres ved konsolidering af fællesfondens samlede regnskab. Internt køb og salg af IT-varer og –tjenesteydelser registreres særskilt fra 1. januar 2018.

Fællesfondens regnskab er aflagt i henhold til de statslige regler for omkostningsbaserede regnskaber, jf. Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning med de undtagelser, der følger af fællesfondens særlige karakter.

Værdiansættelse

Fællesfondens aktiver omfatter bygninger, inventar, maskiner m.v. Udstyr og inventar optages under aktiver i regnskabet i henhold til de af Moderniseringsstyrelsens udfærdigede værdiansættelsesprincipper.

Bygningerne er registreret i det administrative fællesskabs regnskab. Der anvendes statens princip for værdiansættelse og regnskabsmæssig behandling af ejendomme, hvor aktivet optages til kostpris fordelt på grundværdi og bygninger og opskrives med større renoveringer, udvidelser m.m. Grundværdien afskrives dog ikke, og bygningsværdien afskrives over 50 år.  Kostprisen for fællesfondens bygninger og grunde blev pr. 31. december 2010 sat til den i 2010 udmeldte offentlige ejendomsvurdering for 2009.

Immaterielle og materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Der foretages bunkning af IT-aktiver, og der aktiveres kun enkeltaktiver med en kostpris på 50.000 kr. eller derover og en forventet levetid på mere end ét år. Alle aktiver afskrives lineært over følgende perioder:

Forbedringer af lejemål     4 år

Bygningsforbedringer        10 år

Inventar                              3 år

Programmel                       3-8 år

IT-hardware                       3 år

Bunket IT-udstyr                3 år

I forbindelse med investeringer af fællesfondens likvider, er den planlagte tidshorisont tre år. Derfor anvendes finansielle anlægsaktiver og ikke omsætningsaktiver. Der investeres i obligationer. Obligationer optages til købsværdi på balancen. Når obligationer sælges eller udtrækkes indgår en  gevinst/et tab målt i forhold til købsværdien i årets resultat. Er der ved køb/salg en vedhængende renteudgift/indtægt så indgår denne også i årets resultat ved købs-/salgstidspunktet, svarende til de skattemæssige regler for håndtering af vedhængende rente. Ved årets udgang beregnes/reguleres urealiseret kursgevinst/-tab på obligationsbeholdningen, dvs. forskellen mellem den bogførte købsværdi og den aktuelle kursværdi. Den urealiserede kursgevinst/-tab indgår i driftsresultatet, og på særskilt egenkapitalkonto. Finansielle anlægsaktiver er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.

Fællesfondens egenkapital udgøres af egenkapitalen primo tillagt årets resultat, eventuelle reserveringer (Pensionsforpligtigelsen, igangværende projekter samt videreført fri egenkapital i fællesfondens institutioner) samt forskydninger i balancen. Gældsforpligtelser omfatter skyldige feriepengeforpligtelser, skyldigt over-/merarbejde og evt. forpligtelser i forbindelse med åremålsansættelse. Pensionsforpligtelsen er registreret i det administrative fællesskabs regnskab.