Direkte til indholdet Link til Folkekirkens intranet FIN

12. søndag efter trinitatis

Prædikener

”Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven.”

lys

”Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over. Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven”. 

Disse formuleringer fra Jonas bog i Det gamle Testamente har jeg altid oplevet som eksistentielt meget nærværende og nutidige.

Det er som om disse gamle ord rammer noget evigt aktuelt:

Erfaringen af at være ude på dybt vand. Følelsen af at være viklet ind og næsten blive kvalt.

Det handler om mere end vand, hav og tang. Det er en beskrivelse af menneskets liv, når vi er trængt og presset, når vi står midt i farer, føler os presset udefra eller har svært ved at holde os selv ud.

Havdybet er at befinde sig i kaos og ulykke, ikke at kunne finde fodfæste eller mening.

¤

”Du havde kastet mig i dybet, i havets skød, strømmene omgav mig, alle dine brændinger og bølger skyllede hen over. Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven”. 

Disse ord er at finde i Jonas Bog og kommer fra profeten Jonas, da han sidder inde i havdyrets bug og håber på at komme ud og blive skyllet op på en strand igen.

Jonas ord fra hvalfiskens bug er imidlertid en bøn, ord, som ikke blot hører til i hans specifikke situation, hans ulykke. De fortæller noget alment og kan ramme os hver især.

Billedsproget – måden Jonas taler om sine trængsler i billedet af hav, tang og dyb, kan imidlertid mere end give et billede af et presset og trængt menneskeliv.

Jonas ord knytter mennesket til sin omverden, forbinder os med noget andet end os selv. Havdybet og tangen viklet om os fortæller om vores indfældethed i en verden. Og heri finder jeg allerede, at der er et glimt af trøst og et glimt af håb.

Men det store i Jonas ord er så naturligvis hans tillid til – mens han sidder der i mørket i hvalfiskens bug -   at Gud vil redde ham. Jonas siger: ”Men du, Herre min Gud, løftede mig op fra graven.”

Der er stor trøst i, at Gud er et du, en personlig Gud, og ikke kun et abstrakt begreb. En vi kan vende os til i al vores nød.

Og der er håb i, ja stort håb i, at han kommer os i møde, sådan som han har mødt os i sin søn Jesus Kristus, og redder os.

Amen