”Dine synder er dig tilgivet”.

De ord siger Jesus til kvinden med alabasterkrukken. Hun er gået ind i huset hos farisæeren Simon, hvor Jesus er på besøg. Hun kommer som en uønsket forstyrrelse midt under maden, og midt i det fællesskab, de tilstedeværende har med Jesus. Hun bryder krukken og salver Jesu fødder.

Denne kvinde kommer nu i fokus. Hun ikke blot bryder ind, hendes handling vækker også undren blandt de forsamlede; og de forstår så slet ikke Jesu venlighed overfor hende.

Kan Jesus ikke se, at hun er en person med et dårligt og blakket ry? Og da Jesus har tilsagt denne kvinde hendes synders forladelse må de andre i rummet også spørge sig selv: Hvem tror, Jesu han er: ”Hvem er han, som endog tilgiver synder”.

Evangelisten Lukas skildrer i evangeliets beretning i dag så megen knurren og så megen skepsis, både overfor kvinden med alabasterkrukken og overfor Jesus selv.

Såre menneskeligt vil nogen sige, i alt fald meget genkendeligt i den menneskelige verden med al den mistænksomhed, som så let vokser frem i vores huse, haver og sind.

En menneskelig skepsis og mistænksomhed, som i vores tid let bliver næret gennem de sociale medier, når de bliver arnested for spredning af had og konspirationer.

Et eksempel: Hvor sørgeligt var det ikke i England i Southport i den forgange uge, hvor en ung mand dræbte tre små piger. En tragedie.

Hvad skete på de sociale medier var imidlertid snart en spredning af fake news, om at den unge mand var af syrisk herkomst, var en flygtning. Det medførte voldelige demonstrationer og uro tæt på en moske. Mistænksomhed og had næres hurtigt.

Det er denne mistænksomhed, som også mærkes underneden i flere af evangelierne, i menneskers møde med de udsondrede og ikke mindst i mødet med Jesus.

Det er som om, Jesu tilstedeværelse, hans ord, reaktioner og handlinger tydeliggør den menneskelige dårskab og får den frem i lyset.

Spejlet bliver i evangeliets beretning holdt op for os og tydeliggør så med al styrke, hvor stor en gave, det er, at Gud lod sin søn føde på jorden. At han, som har skabt det hele, også har vilje til at holde fast i os og lyse sin velsignelse over os. For dybest set er det jo, hvad kvinden med alabasterkrukken og vi alle bliver mødt af med ordene: Dine synder er dig tilgive.

Syndernes forladelse. Det er der brug for. Det har vi brug for.

Amen