”Mit folk sætter sig foran dig; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem, for de handler efter deres egne elskovsord; de jager efter vinding. For dem er du som en, der synger om elskov med dejlig stemme til smuk musik; de hører på dine ord, men de handler ikke efter dem.”

Det er i den første af de bibelske læsninger til denne søndag, vi hører disse ord. Det er hos profeten Ezekiel – fra en af de store profetbøger i Det gamle Testamente.

Hvor er det godt, vi har disse gammeltestamentlige profeter; på en og samme gang revser de, og kommer de med store visioner og stærke forhåbninger.

¤

 Min umiddelbare tanke, når jeg hører disse ord fra profeten Ezekiel, er: ”Sådan! Endnu en søndag, hvor vi mennesker bliver afsløret.”   

Afsløringen består i det sande, som her bliver sagt om menneskets liv: At vi gør som, vi vil, sukrer det hørte til, så det bliver mere spiseligt for os. Det er svært at tage skyklapperne af.

Vi mennesker har en trang til at pakke alvoren ind, ikke helt tage situationen alvor nok og dertil negligere sandheden; for i stedet at følge det, som vi på kort sigt har størst vinding ved selv.

Vi sidder og lytter, nikker og i stemmer, at der sandelig skal ske noget, at nu skal vi f.eks. sikre jordens fremtid, gøre noget ved arbejdsmiljøet, få fordelt verdens goder bedre, men så bliver det alligevel kun til velmenende hensigtserklæringer, som ser rigtige ud på papir.

Velmenende ord, som måske kan tilfredsstille et politisk niveau et døgn eller to og vise, at man dog har gjort noget.

Intet er dog ændret, en papirtiger er blevet mæt for i dag, og vi mennesker har endnu engang bevist, at vores foretrukne disciplin er at jage egen vinding.

Når det gælder Gud og vores forhold til ham gør det samme sig let gældende. Vi sukrer ham til, viser kun hans milde og gode ansigt, føler os måske nok forpligtet, men tager ikke egentlig fat på at leve efter hans fordring om kærlighed til Gud og kærlighed til næsten.

¤

Men hvad så! En sådan afsløring skal vel ikke stå alene. Med fare for selv at sukre afsløringen af os til, så hører vi dog også andet her i dag. Der bliver talt om betydningen af at have tillid og vi bliver da også formanet om, at vi ikke skal lade et ondt, vantro hjerte erobre os. Det ser sort ud, sådan som vi mennesker agerer, men når profeter, apostle og Jesus selv kommer med deres hårde domme og afsløringer af os, så gør de jo – siger de det – for at få os til at vende om. De vil forvandle os, sådan at vi slipper al den jag efter vind og egen vinding, og i stedet retter vores blik mod vores næste og alt her i den skabte verden.

De vrede og karske ord kalder på selvbesindelse, forvandling og handling.

Gud hjælpe os dertil.

Amen